
Dr Demo er bygget over en forhenværende radiostyret bil.
|
Dr Demo Check køretøjet, 'Dr.Demo', der blev bygget til konkurrencen i 1997, for at vise hvor simpelt det kan gøres. Dr Demo er udelukkende til demonstration.
Formålet med Dr. Demo Formålet med Dr. demo er at vise at man med ganske små midler kan deltage i DTU RoboCup og
stadig komme ganske langt. Dr. demo har ikke taget lang tid at konstruere eller teste idet den bygger på et præfabrikeret køretøj (legetøjsbil) og en ganske simpel styrestrategi (on/off). Prisen er også lav.
At demonstrationsbilen på trods af dette kan komme ganske langt på banen skyldes at den udnytter at banen er af stigende sværhedsgrad. Således vil den være i stand til at køre ligeud, dreje og køre
ned ad rampen, men den er ikke designet til at beherske cirklerne tæt ved mål. Dr. Demo håber således, at der ikke er andre der kommer så langt...
Konstruktionen: hvordan, hvor lang tid, hvad koster det? Selve køretøjet bag Dr. demo er baseret på en tidligere radiostyret bil til ca 320 Kr, hvor al
elektronikken er taget ud, så kun chassis, karosseri, hjul og motorer er tilbage. Ønskes prisen lavere, kan man lave et fartøj af LEGO, Meccano eller lignende eller slagte et familiemedlems gamle
radiostyrede bil. Vælger man selv at bygge, kan man få lige netop det design, man mener er bedst til opgaven. Bilen styres af to sensorer, en i hver side. Disse måler, om der er en hvid stribe under sensoren og er
dette tilfældet, stopper motoren i pågældende side, hvorved bilen drejer. Denne navigationsstrategi vil få fartøjet til at bevæge sig fremad i zig-zag. Det er naturligvis muligt at bruge mere avancerede
metoder hvorved præcision, hastighed og elegance kan forøges. Helt specifikt er sensorerne fotodioder, der ser et område under bilen, der er belyst af to
højintensitets lysdioder (det er det røde skær man kan se under kofangeren). Signalet fra fotodioderne forstærkes (af en operationsforstærker) og transformeres til on/off (af en
operationsforstærker). Dette signal sendes til to driverkredsløb (endnu to operationsforstærkere..) som tænder eller slukker for to transistorer som enten sætter spænding på, eller kortslutter
motorerne. Prisen for al elektronikken kan holdes under 100 Kr. Hele fartøjet har taget 2-3 dage at fabrikere fra køb til færdig og funktionsdygtigt eksemplar. Dette
indbefatter udtagning af radiostyring, diverse fysiske modifikationer af bilen, konstruktion af styrekredsløb samt test og fintuning af sensorernes placering. Specifikationer
Model - Selve køretøjet/mekanikken i Dr. demo har været en radiostyret 'Scorcher 6x6' fra Tyco. Den har seks hjul hvor de to bageste hjul i hver side styres sammen, forhjulene triller bare med. Den
er købt i Toys 'r' us for ca 320 Kr (det kan gøres billigere).
- Længde i alt - 34 cm
- Bredde i alt - 20 cm
- Højde - 11 cm
- Vægt - ca. 1.2 Kg
- Energi styreleektronik - 9 V batteri
- Strømforbrug styreelektronik - 45mA
- Energi motorer - 1.2 V batteri
- Strømforbrug motorer - ca. 0.8 A
- Fart - ca. 70 cm/s ved kørsel ligeud, noget lavere i sving
- Konstruktionstid - ca 2-3 dage incl. test og modifikationer af både bil og styreelektronik.
Ekstra information for K-ere, B-ere og M-ere For at reducere E-eres forspring med hensyn til elektronikken har vi stillet flere detaljer om
styreelektronikken på arrangørernes vogn til rådighed. Dette er kun for K'ere, B'ere og M'ere! Få en demonstration
Interesserede er velkomne til at kigge nærmere på Dr. Demo, der befinder sig på Institut for Automation, bygn. 326. Et besøg kan virke som en hurtig inspirationskilde til at få et par gode ideer.
Arrangørerne af DTU RoboCup har tapet en minibane op i stueetagen på instituttet, hvor Dr. Demo gerne viser hvad den kan. Kig forbi, eller mail xxx eller xxx, hvis du vil være sikker på at få en demonstration. Billeder Dr Demo er afbildet i diverse stillinger, se http://www.iau.dtu.dk/robocup/dr_demoimg.html
Kursus i robotsystemer Sektionen Automation udbyder et nyt kursus 31385 Autonome Robotsystemer
. Kurset drejer sig om autonome robotsystemers hoveddele: programmel, datamater og kommunikation, modeller og kinematik, tidsbaseret regulering, sensorer og aktuatorer. |